El-guide

Hvordan virker elmarkedet? Elregningen forklaret enkelt

Din elregning kommer fra to forskellige selskaber, og kun det ene kan du vælge. Her er hele elmarkedet forklaret uden fagjargon - så du ved præcis hvad du betaler for, og hvor du kan spare.

6 min læsningAjourført august 2026

De to selskaber på din regning

Din elregning dækker over to vidt forskellige ydelser - fra to forskellige selskaber:

  • Netselskabet ejer elnettet - ledningerne, kablerne og måleren i dit område - og transporterer strømmen hjem til dig. Du kan ikke vælge netselskab; det følger din adresse. Betalingen hedder transport eller nettarif.
  • Elhandelsselskabet køber strømmen på markedet og sælger den videre til dig. Det er her du frit kan vælge - og hvor en billig aftale gør forskellen.

De fleste får én samlet faktura fra elhandelsselskabet, som opkræver netselskabets del med på samme regning.

Spotpris eller fast pris?

Selve elprisen kan du få på to måder:

  • Spotpris (variabel): følger markedsprisen time for time på den nordiske elbørs. Den svinger - billig om natten og når det blæser, dyrere i spidsbelastning. Du betaler den reelle pris.
  • Fast pris: du låser en fast pris per kWh i en periode, fx 6-12 måneder. Forudsigeligt, men selskabet tager ofte en lille præmie for at bære risikoen.

Hvad der er billigst afhænger af dit forbrugsmønster - kan du flytte forbrug til de billige timer, vinder spot ofte. Vi gennemgår spot vs. fast for din husstand i guiden til billige elaftaler.

Afgifter, moms og tariffer

En stor del af regningen er ens for alle - uanset hvilket elhandelsselskab du vælger:

  • Elafgift: statens afgift på el. Den er sænket betydeligt de seneste år, så den fylder mindre på regningen end før.
  • Moms: 25 % oven på det hele.
  • Transporttarif: betaling til dit netselskab. Mange netselskaber har tidsdifferentierede tariffer - dyrest i spidslasttimerne, typisk kl. 17-21 om vinteren.

Abonnement, tillæg og gebyrer

Oven i selve strømmen tjener elhandelsselskabet penge på to måder:

  • Abonnement: et fast beløb hver måned.
  • Tillæg: et øre-beløb oven på hver kWh du bruger.

Tommelfingerregel: tillæg er bedst ved lavt forbrug, abonnement ved højt forbrug. Hold også øje med gebyrer (betalingsgebyr, papirfaktura, oprettelse) og binding. Dertil kommer et netabonnement til dit netselskab.

Hvad er aconto?

Mange betaler aconto: et fast beløb forud, baseret på et forventet forbrug. Når perioden er gået, laver selskabet en opgørelse og modregner det du faktisk brugte - du får enten penge tilbage eller en ekstraregning.

Aconto er især vigtig at holde øje med, når du skifter elselskab - læs mere i guiden om aconto og modregning ved skift.

Hvad kan du selv påvirke?

Du kan ikke ændre afgifterne eller dit netselskab. Men du bestemmer selv:

  • Hvilket elhandelsselskab du bruger - den konkurrenceudsatte del
  • Om du vil have spot eller fast pris
  • Om abonnement eller tillæg passer dit forbrug
  • Hvornår på døgnet du bruger mest strøm (med spotpris)

Det er præcis de fire ting, vi regner på for dig. Se hvordan du finder din billigste elaftale.

Du er ikke alene: elmarkedet er det sværeste marked

34 % af danskerne har oplevet problemer på energimarkedet det seneste år - flere end i nogen anden branche, foran både forsikring (30 %) og bank (26 %). Det viser Forbrugerrådet Tænks forbrugerbarometer fra 2026. Især priserne opleves som uigennemskuelige og svære at sammenligne.

  • 41 % kender ikke et eneste elprodukt, og under 40 % ved, at de både har en elleverandør og et netselskab.
  • Blandt dem der ikke har skiftet for nylig, har 51 % aldrig sammenlignet deres aftale med andre - den største andel i Norden.
  • Da Tænk testede markedet, oplyste 20 af 37 selskaber ikke deres spottillæg - selve prisen var altså skjult.
Kilder (3)

Klar til at finde din billigste aftale?

Vi regner dit faktiske forbrug op mod 90+ elaftaler og viser din billigste - gratis og uden binding.

Find din billigste aftale